HjemKarateAikidoTaiko trommerKultur SeidokidzInstruktørerSeidokanLinks


AktiviteterTræningstiderKontakt Mediearkiv


Af hjertet tak…….
Egentlig lå det lige for at Klara skulle gå til karate. Der lå en klub i forlængelse af vores baghave, og Klara og hendes far var vilde med ideen.  Det var jeg til gengæld ikke. Min fornemmelse af karate var forbundet med aggression, usund voksenkontakt og en ensidig træningsform. Men jeg tog ikke bare fejl. Jeg tog rigtig meget fejl.

Klara var 9 år, da vi første gang tog skoene af og gik over den lille bro med ridende vand og fritsvømmende karper, der dengang var en del af entreen i Seidokan, gik forbi birkestammen og ind i dojoen, hvor fugten fra den koncentrerede og hårde træning gjorde duggen på de store vinduer helt uigennemsigtig.

Forinden havde jeg gennem årene forsøgt at ”sælge” både håndbold, jazzballet og ridning, uden at Klara rigtig havde ”bidt på”. Hendes fysik var lille og hendes fremtoning forsigtig. Og selvom vi som forældre godt vidste, at der også lå noget andet derinde, der ventede på at komme ud, så havde jeg aldrig drømt om, at det skulle blive her i dette træningslokale, Klaras andre mere robuste og handlekraftige sider skulle komme til udfoldelse.

Men sådan blev det. Det som jeg så som et lille, ydmygt og svedigt træningslokale skulle nemlig vise sig at være et ganske særligt sted - et væksthus, med en ganske særlig kultur, drevet frem af ganske særlige ildsjæle.

I takt med at Klaras bælte skiftede snipper og farve, ændrede Klara sin indre og ydre personlighed. Hun blev stærk i ordets mangfoldige betydning. Gennem træning og samvær med de andre børn og deres trænere udviklede hun også et unikt kendskab til sig selv og sine grænser. Hvor langt kan jeg gå - hvor langt vil jeg nå? Men hun fik også den uvurderlig oplevelse af fællesskabets saft og kraft. Både i det daglige, men så sandelig også på taiko trommeholdet, på Gasshuku og den uforglemmelige tur til Japan. 

Jeg er overbevist om, at Klara slet ikke var blevet den pige, hun er i dag, uden sin karatelærdom. Hendes tiltro til egen styrke, evne til at fokusere, gode fysiske grundform og sunde respekt for sin omverden står Peter Fogh & co i den grad også fadder til. 

Mette-Marie Davidsen

_________________________________________________________________

"Tak for denne gang - og ikke mindst tak for jeres måde at håndterer vores søn på. Det har hjulpet ham meget. TUSIND TAK TIL JER ALLE"

Tak fordi min søn har måtte træne i jeres fine klub. Det har været en fornøjelse at se jeres børnetræning. Den er i særklasse god!


 

 

Lyst til at læse mere?
Læs mere om Seidokidz
Læs hvad andre mener! 
Billeder

 

Seidokan Japan Center, Valbygårdsvej 36A - over gården. 2500 Valby. Telefon. 36 44 43 09 e-mail: info@seidokan.dk

.