Seidokidz
Børn er ikke små voksne!
Formålet med børnetræningen i Seidokan er at give børnene en sund
fritidsinteresse hvor vi bygger videre på de kvaliteter børnene allerede har.
Børnene lærer selvfølgelig grundlæggende Karate, hvor teknikkerne følger
deres motorik og modenhed, men vores undervisning er samtidig en proces, hvor vi
ønsker at børnene får glæde af træningen så lang tid som muligt.
Hvad sker der til træning
Vi starter altid med 1 minuts meditation. Dette lille minut er formodentlig det
eneste tidspunkt på dagen, hvor børnene ikke laver andet end at sidde!
Vi bruger meditationen til at dreje fokus ind på træningen. Derefter varmer vi
op med forskellige øvelser og lege. Vores opvarmning handler meget om motorisk
træning og styrke.
Vi lægger stor vægt på, at alle børnene går
glade fra øvelsen!
Derefter trænes der f.eks pudetræning, grundteknikker,
partnerøvelser og efter ca. 9-12 måneder begynder vi at kæmpe mod hinanden. Kamp
er selvfølgelig med fuld beskyttelse og under ledelse af vores erfarne
instruktører.
Alle vores instruktørere har indhentet børneattest uanset om de underviser børn
eller ej.
Taiko
Som den eneste dojo i Danmark tilbyder vi et mix af musik og karate. Vi øver på
store Taiko trommer og tager tit ud og optræder. Du kan læse mere om vores Taiko
program
her!